Læseklub

Til september 2018  tager vi hul på en ny sæson i læsekredsen. Udgangspunktet i læsekredsen er, at vi holder af at læse bøger, og at det er rart at dele oplevelsen med nogle. Derudover kommer man til at læse nogle bøger, som man måske ikke selv ville have valgt, hvilket kan være både sjovt og udfordrende. Samtalen om den bog, vi netop har læst, fører ofte vidt omkring, fordi det sætter tankerne i gang.

Vi slutter altid aftenerne af med en kop kaffe, og vi skiftes til at have kage med. Deltagelse i læsekredsen er gratis. 

Hvis du har fået lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte sognepræsten.